Kategori: Hørsholm

Hørsholm Kommune har besluttet at separatkloakere alle ti delområder i kommunen – på trods af, at kommunens egne rådgivere kun anbefalede dette i seks områder. I de øvrige fire områder, herunder Blåengen og Nattergaleengen, blev opgradering af den eksisterende fælleskloak vurderet som tilstrækkelig og mere økonomisk forsvarlig.

Merudgiften ved at gennemføre separatkloakering i hele kommunen er estimeret til op mod en halv milliard kroner. Disse omkostninger vil blive pålagt borgerne via vandregningen, og de enkelte husstande i de berørte områder skal derudover selv betale op mod 100.000 kr. for kloakering på egen grund.

Miljømæssigt er gevinsten ved separatkloakering i de fire ikke-anbefalede områder tvivlsom. Tværtimod risikerer projektet at skade sårbare naturområder som Nattergaleengen, der allerede er oversvømmet dele af året. Planlagte bassiner til opsamling og rensning af regnvand kan forværre oversvømmelser og forurene både søer og grundvand.

Vil du vide mere?

Så kan du deltage i et af orienteringsmøderne om kloakstrategien og merudgifterne ved separatkloakering i Hørsholm Kommune.  Det er torsdag den 23. oktober kl. 19-20.30 og torsdag den 30. oktober kl. 19-20.30, begge på Rungsted Skole i auditoriet.

Civilingeniør Sten Melson vil orientere om kloakstrategien med fokus på kommunens planer om separatkloakering på Nattergaleengen og Blåengen/ved Blårenden samt de generelle økonomiske og miljømæssige konsekvenser for Hørsholm Kommune.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til en af de førende eksperter Civilingeniør Sten Melson og medlem af Klima- og Miljøudvalget, Anne Ehrenreich.

Mødet er arrangeret af Listen Anne Ehrenreich.

Ps. – Det er et orienteringsmøde – ikke et valgmøde.

Du kan læse mere her:

Afløbsstrategi: Orienteringsmøde i Hørsholm Kommune

Og på disse links:

1. Kruger rapporten – Her findes en sammenfatning, som er nem at læse og forstå
2. Tegning af områdeplanerne for spildevand – Her forklares, hvordan byen er delt ind
3. Kommunalbestyrelsens beslutning i 2021

Skal Vallerød Banevej ensrettes om morgenen for at minimere trængsel? Det savner vi stadig et svar på. Kommunen arbejder på en løsning. Udfordringen er så om det bliver gjort rigtig! Det kan godt være at man tæller rigtigt, men tæller man det rigtige? Her har jeg mine bekymringer.

Det er ikke nok med to statiske tællinger ved fx hver ende af Vallerød Banevej. Det vil ikke afdække det korrekte trafikmønster. Der skal fx tælles på trafikken i kryds ved Bolbrovej, i krydset ved Rungstedvej, samt ved selve skolen.

 Hvad er problemet?

En del hævder, at det er skolens forældre som er problemet? Men det ved vi jo reelt ikke. En interessant observation er netop, at skolens elevtal er faldet med ca. 17% siden 2016. Dette burde jo indikere mindre trafik, om end problemet synes at være vokset! Dette skyldes måske en dårlig trafikmoral og en større andel af elever som køres i skole? Det faldende elevtal på skolen peger mod at skolens eget bidrag til at løse problemet bør øges? Vi har brug for et beslutningsgrundlag baseret på fakta/data og ikke følelser/holdninger/interesser. 

Tælling med bevægelser?

En trafiktælling med bevægelser/retning af trafik kan gennemføres relativt billigt. Man kan fx indkøbe 3 mobile kameraer til opsætning i fx lygtepæle der opsamler data i realtid og gemmer data i en tabel. Det vil kunne give et solidt beslutningsgrundlag. 

Løsningen anvendes i en række andre kommuner. Fordelen ved denne løsning er, at kameraerne kan flyttes og anvendes andre steder til tællinger. I dag anvender kommunen mig bekendt statiske tællinger kombineret med professionelle rådgivere. Med store omkostninger pr. tælling. Kameraløsningen vil kunne nedbringe de samlede omkostning på sigt og anvendes andre steder. Så lad fyldestgørende fakta baseret data være grundlaget for beslutninger. 

Ps – For en god ordens skyld skal nok nævne at løsningen overholder alle GDPR-regler, da der ikke er personhenførbare data, men blot er datapunkter i en tabel.