Anne Ehrenreich ikke genvalgt til Regionsrådet
Trods 2348 personlige stemmer, heraf 1280 fra Hørsholm, 247 fra Fredensborg og 158 fra Rudersdal lykkedes det ikke Venstres Anne Ehrenreich at blive genvalgt til Regionsrådet for Hovedstaden.
”Det er jeg naturligvis rigtig ked af. Jeg gerne ville have fortsat det vigtige arbejde med at få et sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum, og hvor det er nemmere at komme fra hospital til kommunal genoptræning. Til gengæld giver valgresultatet mig bedre muligheder for at varetage mine opgaver i Hørsholm Kommunalbestyrelse, hvor jeg også fik et flot valg. Jeg takker ydmygt for den store lokale opbakning til begge valg og håber, at jeg i mit videre virke kan leve op til den tillid, som så mange vælgere har vist mig.”
Anne Ehrenreich har været opstillet til valg til Regionsrådet siden 2009 og medlem af Rådet siden 2011, hvor hun som Venstres 1. suppleant overtog posten efter Hans Andersen, da han blev medlem af Folketinget. Valgresultatet betyder, at Anne Ehrenreich nu igen er Venstres 1. suppleant til Regionsrådet for Hovedstaden.
Anne Ehrenreich, Sømandshvilevej 7, 2960 Rungsted Kyst, Tlf.: 45 76 93 30, Mobilnr.: 2526 7654